Løbende barriere- og mulighedsafklaring
Barriereundersøgelse om Bygningsintegreret
solenergi
Hensigten med undersøgelsen er, at den skal være et
dynamisk redskab, der løbende opdateres og suppleres med viden.
Undersøgelsen i 2012 behandler udelukkende solcelleanlæg på
bygninger. Barrierer og muligheder for solvarme/solceller i
kombination med varmepumper blev behandlet i 2013.
Download barriereundersøgelse om Bygningsintegreret
solenergi - Løbende barriere- og mulighedsafklaring, 4.
udgave, august 2015 (PDF)
Den 15. juni holdt projektet Bygningsintegreret
solenergi en kombineret workshop og temadag.
I nedenstående referat er der opsummeret nogle af de punkter,
som blev drøftet på temadagen, - bl.a. områder, der kunne skabe
problemer, og som derfor måske burde undersøges nærmere. (Der er
derudover vedlagt to af præsentationerne fra temadagen samt
programmet.)
Generelt var det ikke tekniske barrierer, der sætter en stopper
for solceller. Flemming Kristensens indlæg - og diskussionen gennem
dagen viste med al tydelighed, at det er de skiftende lovgivninger
for bl.a. pris for solcellestrøm samt tariferinger fra
net-selskabernes side, der gør det vanskeligt for kommende
solcelle-ejere at disponere. Og det er jo emner, som Teknologisk
Institut ikke beskæftiger sig med.
Mikkel Svane Dalegaards indlæg skulle handle om evt.
stormskader - men hans undersøgelser viste, at der (stort
set) ikke har været stormskader - dog fortalte en af deltagerne, at
et af "deres" anlæg - et stort "ballast-anlæg" på et fladt
tag - havde rykket sig flere meter på taget under den sidste storm.
Skønt vinden ikke "burde" kunne få fat - så havde den under lige
netop disse vindforhold held med at få fat under anlægget. Dette
samt andre erfaringer med ballast-anlæg blev drøftet.
Da stormskaderne var minimale fokuserede Mikkel - og
forsamlingen - på forebyggelse af mulige bygningsskader som
følge af solcelleanlæg - hvilket Baggrundsrapporten for montage af
solceller jo netop skal være med til. Blandt andet nævnte Søren
Rise, Teknik, at byggeskader pga. dårlige konstruktioner med
sivende vand og svamp til følge er set, og skal undgås.
Gennembrydning af tegl i bølgedal er nogen gange årsagen. En anden
ting, der kan forårsage problemer er fygesne i elsammenslutninger
under anlæggene. (Se på Bay Ways anlæg Sønderbog, nævnte Finn
Skov).
Mikkel Svane fortalte, at tæthed er en større udfordring
på solcelleanlæg indbygget i tagene, end man skulle
forestille sig. Teknologisk Institut er i gang med de sidste
montagevejledninger i dette projekt - og det er netop indbygget i
tagene - og der vil komme nogle idéer til hvordan
indbygningen kan gribes an. Peder Vejsig henviste til en
BPC-anvisning til at indbygge solenergianlæg i tagfladen - måske
den kan inspirere.
Kai Borggreen fortalte om, hvordan man på teknologisk
Instituts kurser underviser i alle relevante dele, bl.a. så så fejl
kan udgås - men også så deltagerne får viden om de nyeste
teknologier. Målgruppen er bred - med fokus på de, der installerer
anlæggene og rådgivere. Kurserne udbydes som traditionelle mød-op-
kurser, men der er også on-line-kurser og webinarer. Kai viste et
eksempel på nogle af de korte film, der kan benyttes til
instruktion af bl.a. håndværkere.
Thea Bech fokuserede på æstetikken i kombinationen mellem
solceller og tegl. Thea mente ikke at man skal camouflere
solcellerne som tegl, men derimod stå ved, at der er tale om en ny
teknisk installation. Hun fortalte at man på Teknologisk Institut
netop er startet et samarbejde med et tegl-firma om hvordan tegl og
solceller kan "passe sammen". Det bliver spændende at få et bud på
det.
Blandt andet som følge af falden afregningspriser og
net-selskabernes strategier mht. solceller, så faldt talen
dagen igennem på lagring af energien, og Ivan Katic orienterede om
danske Lithium-ion-batterier, som forventes at kunne etableres i
danske hjem i 2016. Teknologisk Institut og firmaet Lithium Balance
afprøver og udvikler batterierne med to forskellige
batterier og inverter-typer.
Et eksisterende solcelleanlæg med vekselretter bliver udbygget,
så det kan levere overskuds-el til et batteri.
Overskudselektricitet bliver i en inverter
(ensretter/lader/vekselretter) omformet til jævnspænding, som i
løbet af solskinsdagen lades på batteriet (max ca. 4,7 kWh),
indtil der er brug for elektriciteten om aftenen. Forsøgene har
indtil videre vist, at der lades/aflades godt en gang i døgnet - på
dage med vekslende sol mest. Forbruget simuleres ud fra en
forbrugskurve, og leveres i huset som en dumpload fra en elblæser.
Faktisk har det voldt os store problemer at finde en egnet
forbrugskurve på tilpas lav opløsning, og Rados Nenadovic fra
Bolius, gjorde os på workshoppen opmærksom på en kommune, som
har opsamlet meget store forbrugsdata. Vi vil undersøge
mulighederne for at benytte disse data - måske i en udbygning af
projektet.
Temamødet sluttede med rundvisning på
batteri/varmepumpeprojektet, hvor deltagerne også så den næste
forsøgsopstilling, hvor et større solcelleanlæg skal levere
overskudsel gennem en hybrid-inverter til et større batteri på i
alt 10 kWh. Denne kombination kan benyttes til nye solcelleanlæg,
eller anlæg, hvor inverteren skal udskiftes.
Solcelle-elektriciteten enten vekselrettes i inverteren til brug i
huset, mens overskudsel lagres direkte som jævnspænding på
batteriet, og det vekselrettes så, når det skal bruges i huset.
De to forsøgsopstillinger skal bl.a. give os viden om
effektiviteter ved de to typer invertere og ved lagring. Indtil
videre tyder det på, at selve lagringen ikke giver (de store)
tab.
I et tredje forsøg benyttes overskudselektricitet til at
opvarme brugsvand en varmepumpe. Og hér er udfordringen, at
varmepumpens virkningsgrad falder mærkbart ved høje
brugsvandstemperaturer, ja faktisk falder den til under 1, så hér
ville det være mere effektivt af køre ren elvarme.
Download notat om:
Juridiske afdækninger og barrierer for udbredelse
af solceller i Danmark
Retur til
oversigt
______________________________________________________
Projektleder for delprojektet er Peter Svendsen,
psvn@teknologisk.dk, tlf.:
72 20 10 51
.................................................................................................................................